Hvis AC Milans præsident, Silvio Berlusconi, ønsker en ny træner, så kan han få det.
Så klar er beskeden fra den italienske fodboldklubs træner, Leonardo, der er godt træt af den allestedsnærværende præsidents udtalelser efter Milans 2-3-nederlag hjemme mod Manchester United i Champions League.
- Hvis præsidenten ønsker, at jeg skal træde tilbage, så skal han bare sige til, siger Leonardo.
Silvio Berlusconi var efter kampen mod englænderne meget kritisk over for Milan-holdet, og det er den brasilianske træner irriteret over.
- Det vigtigste er, at vi gør fremskridt i stilhed, og sådan noget her hjælper ikke på det.
- Vi var det bedste hold mod Manchester. Vi tabte kampen, men tingene skal analyseres logisk, siger Leonardo, der blev indsat som Milan-træner sidste sommer.
Den 40-årige træner havde på det tidspunkt ikke trænet et førstehold.
Milan er i øjeblikket på tredjepladsen i den italienske Serie A, ni point efter førerholdet Inter.
Milan skal søndag møde Bari på udebane i den italienske liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde