Milans træner: Vi var heldige mod Celtic
Det var absolut ikke prangende, da AC Milan indledte Champions League-gruppespillet med en 2-0-sejr hjemme over skotske Celtic.
Storklubben fra Italien leverede en dårlig første halvleg, og først i kampens sidste 10 minutter fik Cristian Zapata og Sulley Muntari sørget for god stemning på San Siro i Milano.
- Det var vigtigt at vinde, og vi havde problemer i begyndelsen af anden halvleg. Vi var heldige med målet, siger Milans træner, Massimiliano Allegri, ifølge Football Italia.
Cristian Zapatas afslutning otte minutter før tid blev afrettet af Celtic-spilleren Emilio Izaguirre, så målmanden Fraser Forster var uden chance.
Massimiliano Allegri er klar over, at hans hold skal spille bedre i de kommende kampe.
- Vi skal forbedre os. Vi gav bolden for meget væk, og vi forsøgte at tvinge pasningerne igennem. Men det var en god reaktion fra holdet at sikre sejren, siger træneren.
I den anden kamp i gruppe H vandt FC Barcelona 4-0 hjemme over danskerklubben Ajax.
I næste runde skal Milan den 1. oktober en tur til Amsterdam for at møde netop Ajax.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde