Mindretal forkaster forslag: PL-klubber må leje frit
Newcastle har et hul på sin centrale midtbane, efter at Sandro Tonali har fået karantæne frem til august. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Premier League-klubber må fortsat gerne leje spillere fra klubber, der har samme ejer.
Newcastle kan i januar leje profiler fra de fire saudiarabiske klubber, der deler ejer med den engelske Premier League-klub.
Det står klart, efter at et forslag om et midlertidig forbud mod, at Premier League-klubber kan leje spillere fra klubber med samme ejer, ikke høstede tilstrækkelig opbakning.
Det skriver flere medier - blandt andre BBC og nyhedsbureauerne PA og AFP.
Forslaget krævede opbakning fra 14 af 20 klubber i Premier League for at blive til noget, men 13 klubber stemte for, mens syv sagde nej tak.
Newcastles ejer, den statslige investeringsfond Public Investment Fund of Saudi-Arabia (PIF), købte i juni fire saudiske topklubber, som siden hentede en stribe profiler.
Det betyder, at Newcastle i teorien gratis kan leje folk som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, N'Golo Kante, Marcelo Brozovic, Sadio Mané og Ruben Neves med mange flere.
Mest aktuelt kan meget vel være en spiller til den centrale midtbane, efter at italienske Sandro Tonali har fået karantæne frem til slutningen af august næste år for at have brudt regler om betting i Italien.
Også Manchester City, Chelsea og Crystal Palace deler ejere med andre klubber og kan derfor fortsat frit leje spillere fra de klubber.
Det forkastede forslag ville kun gælde indgående lejeaftaler fra udlandet til Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker