Mini-VM: Buffon redder italiensk bronze mod Uruguay
Gianluigi Buffon blev den store helt for det italienske fodboldlandshold, der søndag vandt bronzekampen over Uruguay ved Confederations Cup.
Affæren blev afgjort i en straffesparkskonkurrence, efter at den ordinære kamp var endt 2-2. Ingen af holdene formåede at score i den forlængede spilletid.
Den 35-årige Juventus-målmand reddede hele tre af Uruguays fem straffespark, og derfor betød det knap så meget, at Mattia De Sciglio også missede et forsøg fra 11-meter-pletten for Italien.
Uruguays veteranangriber Diego Forlán var den første, der skulle forsøge sig, og Buffon havde luret ham og gik til den rigtige side.
Lidt senere reddede han også Martin Caceres og Walter Garganos straffesparkforsøg, og så kunne italienerne omfavne hinanden.
Den ordinære kamp var endt 2-2, efter at Edinson Cavani to gange havde udlignet for Uruguay.
Italienerne kom i front efter 25 minutter, da Davide Astori gjorde det til 1-0. Et kvarter før slutfløjt fik Alessandro Diamanti endnu en gang bragt Italien i foran, efter at Cavani havde udlignet efter pausen. Kort efter udlignede Cavani igen.
I den forlængede spilletid fik Italien udvist Riccardo Montolivo, efter at midtbanespilleren fra AC Milan havde modtaget to advarsler.
I finalen, der spilles natten til mandag, møder Brasiliens værter de spanske Europa- og verdensmestre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned