Højest overraskende lykkedes det for den lille Madrid-klub Getafe at tage point fra storfavoritterne Barcelona, da de to hold mødtes lørdag aften i den sene kamp i Primera Division.
Getafe holdt stand under et vedvarende og massivt pres fra udeholdet Barcelona, og holdet sikrede sig via en hovedstødsscoring fra Juan Valera i anden halvleg en smal 1-0-sejr. Det var Barcelonas første liganederlag i sæsonen.
Presset på udeholdet var forud for kampen vokset betydeligt, da Real Madrid tidligere på aftenen havde slået lokalrivalerne og bysbørnene fra Atlético Madrid med sikre 4-1.
Men til trods for det øgede pres på holdet, lykkedes det aldrig for Barcelona at finde vej til målet.
Mod slutningen af kampen pressede de spanske mestre hårdt på for en udligning, men uden held.
Først måtte Barcelona-spillerne se et mål underkendt for offside, og kort efter måtte stolpen agere redningsmand for hjemmeholdet.
Real Madrid fører nu den bedste spanske række med 34 point. Barcelona ligger nummer to med 28 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned