Miniput leverer sensationen og sender Bayern ud af pokalen
Seks minutter inde i overtiden sendte Marcel Gaus Saabrucken i ekstase med sin 2-1-scoring. Foto: Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix
Saarbrucken fra den tredjebedste tyske række slog onsdag aften overraskende Bayern München ud af pokalen.
Med en scoring seks minutter inde i overtiden leverede Saarbrucken onsdag aften sensationen og sendte med en 2-1-sejr på hjemmebane Bayern München ud af den tyske pokal.
Saarbrucken spiller til daglig i den tredjebedste række og gav inden opgøret 29 gange igen hos bookmakerne.
Det var ikke fordi, Bayern München sparede spillere i opgøret. Profiler som Thomas Müller, Leroy Sane og Joshua Kimmich startede alle inde.
Opgøret begyndte ellers som forventet, da Thomas Müller efter et kvarter sendte gæsterne på sikker sejrskurs.
Derfra forventede mange nok, at den tyske storklub i sikker stil ville køre sejren hjem, men sådan skulle det ikke gå.
Saarbrucken holdt sig inde i opgøret og i tillægstiden af første halvleg udlignede Patrick Sontheimer også for det undertippede hjemmehold.
Spændingen blev bevaret ind i anden halvleg og dybt inde i dommerens tillægstid blev sensationen en realitet, da Marcel Gaus sendte holdet fra den tredjebedste række i ekstase.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker