Miniputterne fra San Marino har haft historisk flot OL
Skytterne Alessandra Perilli og Gian Marco Berti sikrede blandt andet San Marino sølv. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Alex Brandon/Ritzau Scanpix
San Marino havde inden OL i Tokyo aldrig vundet en medalje, men er nu oppe på tre med blot fem deltagere.
Det har været et historisk godt OL for miniputnationen San Marino med et befolkningstal på omkring 34.000 mennesker.
San Marino havde inden de igangværende lege Tokyo aldrig nogensinde vundet en OL-medalje, men nu er landet oppe på tre af slagsen.
Én gang sølv og to gange bronze er det blevet til i Tokyo, hvor San Marino i alt kun har haft fem atleter med.
To af medaljerne er hentet i skydning, mens den sidste er hentet i brydning.
Den helt store medaljesluger blev skytten Alessandra Perilli, som vandt sølv sammen med landsmanden Gian Marco Berti samt også bronze i en individuel konkurrence.
Sidstnævnte bronze var endda San Marinos første medalje nogensinde ved et OL, hvor San Marino har deltaget siden 1960.
- Vi er et lille land, men meget stolte, sagde hun efterfølgende.
I medaljetabellen er San Marino i øjeblikket dermed foran nationer som Egypten, Mexico og Argentina og lige i hælene på Indien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned