Danskere, der vil se fodboldbraget mod arvefjenderne fra Sverige den 6. juni, må til lommerne. Det er beskeden fra kulturminister Carina Christensen (C).
- Jeg vil...gøre opmærksom på, at de store idrætsbegivenheder, der ikke vises i DR eller TV 2, typisk bliver vist på betalingskanaler, som man kan få adgang til ved at tage kontakt til de relevante udbydere, skriver hun i et svar til Folketinget.
Enhedslistens kulturordfører, Per Clausen, er utilfreds med, at kampen, der, ud over jubilæumsstatus som landskamp nummer 100 mod svenskerne, også er et vigtigt skridt på vejen mod VM i Sydafrika i 2010, kun bliver vist på digitalt betalings-TV.
Seere med et digitalt TV-abonnement fra YouSee, Viasat, Stofa eller TDC kan se kampen. Danskere med almindeligt kabel-TV eller med en antenne på taget må satse på naboen eller den lokale sportsbar. Eller købe en digital TV-løsning.
Og det støder Per Clausen, der vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om at give landsdækkende TV-kanaler fortrinsret, når det handler om vise "vigtige begivenheder".
- Landskampen mod Sverige skal være sidste gang, den danske befolkning forhindres i at se en vigtig landskamp, som Danmark spiller i udlandet, på landsdækkende TV, siger Per Clausen, som finder det "helt urimeligt, at hensynet til de frie markedskræfter og muligheden for at opnå den maksimale profit skal forhindre store dele af den danske befolkning i at se vigtige begivenheder".
Men ministeren afviser på forhånd at ændre reglerne.
- Der skal være fair konkurrence på markedet, sådan som der er i dag. Jeg har derfor ikke i sinde at ændre dansk lovgivning på dette område, siger hun i sit svar.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker