Minister raser over kønsdiskriminering i italiensk finale
Cristiano Ronaldo og Juventus møder onsdag AC Milan i den italienske Super Cup, der spilles i Jeddah i Saudi-Arabien. (Arkivfoto). Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Kvindelige tilskuere har ikke samme adgang som mændene til italiensk Super Cup, der spilles i Saudi-Arabien.
Fodboldklubberne Juventus og AC Milan mødes på onsdag i den italienske Super Cup i Jeddah i Saudi-Arabien.
Valget af spillested er i dagene op til kampen blevet genstand for en ophedet diskussion i Italien.
Amnesty International har opfordret begge mandskaber til at droppe kampen i protest mod drabet af journalisten Jamal Khashoggi på Saudi-Arabiens ambassade i Istanbul sidste år.
Kritikken er taget yderligere til, da det kom frem, at kvindelige tilskuere ikke har samme adgang til tribunerne som de mandlige. De kvindelige tilskuere må kun sidde i de såkaldte familieafsnit.
Italiens vicepremierminister Matteo Salvini kalder forskelsbehandlingen for "ulækker".
- Det er sørgeligt, at den italienske Super Cup skal spilles i et islamisk land, hvor kvinder ikke kan komme på stadion, medmindre de er i selskab med en mand. Det er ulækkert.
- Jeg skal ikke se kampen, siger Matteo Salvini.
Chefen for den italienske Serie A, Gaetano Micciche, forsvarer beslutningen om at rykke Super Cuppen til Saudi-Arabien. Han hævder, at der sker fremskridt.
- Indtil sidste år kunne kvinder ikke overvære sportsbegivenheder.
- Vi arbejder videre på at sikre, at næste gang vi spiller i dette land, så kan kvinder være på alle sæder, siger Micciche.
I Super Cuppen mødes sidste sæsons italienske mester og pokalvinder. Da Juventus vandt både Serie A og Coppa Italia, så skal Torino-holdet op mod den tabende finalist i Coppa Italia - AC Milan.
Den italienske Super Cup er blevet spillet 31 gange. I år er tiende gang, at kampen spilles uden for Italien. Tidligere er opgøret blevet spillet i USA, Kina og Qatar.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde