Danske fodboldspillere har satset penge på egne kampe. I 2. divisionsklubben B 1908 har flere spillere satset penge på, at deres hold ville tabe, skriver Politiken.
Fodboldspillerne satte penge på deres kamp hos spilleselskabet Scandic Bookmakers, der opdagede det ulovlige spil, og derefter annullerede væddemålene og kontaktede Dansk Boldspil-Union (DBU).
Her bekræfter kommunikationschef Lars Berendt, at ikke bare B 1908, men flere andre danske fodboldklubber, er i søgelyset. Spillerne har satset penge på kampe, de selv var med i.
Og det er en klar overtrædelse af det etiske regelsæt i DBU. Her står: "Spil på kampe, du selv er aktiv eller på anden måde formel part i, er ikke tilladt!".
- Vi har fået flere henvendelser af samme karakter, og vi har fået flere henvendelser om aktive spillere fra andre hold, end den klub, du nævner, siger Lars Berendt til Politiken om den konkrete sag fra B 1908.
Kommunikationschefen siger, at DBU har kendt til sagerne i cirka en måned. Men før de ulovlige væddemål er undersøgt, vil han ikke sige, hvilke andre klubber, spillere og kampe, det drejer sig om - eller hvad DBU har tænkt sig at gøre ved de konkrete spillere og klubber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker