Mistillid til Ruslands antidopingsystem trives trods ophørt straf

Siden december 2020 har Rusland været underlagt en dopingkarantæne, men når fredag bliver til lørdag, er det slut.

Det er dog ikke med Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) gode vilje, at karantænen nu ophører.

Wada havde nemlig i første omgang tildelt Rusland en fireårig karantæne med dertilhørende sanktioner. Men Den Internationale Sportsdomstol (CAS) besluttede at forkorte og lempe straffen.

- Alle har vidst, at den her dag ville komme. For os kommer den for tidligt, men CAS tog sin beslutning, og ligesom alle andre parter skal vi adlyde den, skriver Wadas pressechef, James Fitzgerald, i en kommentar til Ritzau.

Rusland blev i 2019 straffet med karantæne og en række sanktioner af Wada, efter at nationens antidopingagentur, Rusada, havde manipuleret med dopingdata, der blev sendt til Wada fra et laboratorium i Moskva.

Rusland skulle bidrage med data, fordi et omfattende, statssponsoreret dopingprogram blev afsløret i 2015.

Sanktionerne indebar blandt andet, at russiske sportsudøvere ved store mesterskaber kun må stille op under neutralt flag, at nationalmelodien ikke må afspilles, og at atleterne ikke må bære russiske symboler.

- Der er intet i reglementet, der tillader Wada at forlænge disse konsekvenser, lyder det fra antidopingorganisationen.

Wada kommer dog ikke til at slippe russerne af syne. Rusada vil også efter 17. december være kategoriseret som såkaldt non-compliant. Det betyder, at russernes antidopingarbejde ikke lever op til internationale standarder.

Med straffen fulgte en række krav, som Rusada i løbet af karantæneperioden skulle få styr på for at blive anerkendt. Nu indleder Wada en proces, hvor Rusada bliver set efter i sømmene for at klarlægge, om kravene er efterlevet.

Der bliver tale om en slags tretrinsraket, som i sidste ende vil bestemme, om Rusland kan blive anerkendt, eller om Wada igen skal spille med musklerne.

Først skal Wadas ledelse vurdere, om Rusland har levet op til kravene. Hvis det er tilfældet, skal en uafhængig instans vurdere sagen og erklære sig enig.

Derefter bliver det Wadas eksekutivkomités opgave at vurdere, om Rusland skal fjernes fra listen over ikke anerkendte aktører.

- Det er svært at sige, hvor længe det vil vare. Wada vil foretage en grundig gennemgang af alle kravene, lyder det fra Wada til Ritzau.

Men selv om Wada har meldt om fremskridt, så har Wada-præsident Witold Banka ikke stor tillid til russerne.

Så sent som i september identificerede man en række nye forhold, der ville få Rusada til at miste sin status som anerkendt antidopingorganisation.

- Tilliden til Ruslands antidopingsystem er fortsat meget lav. Rusland har et stort arbejde foran sig for at genopbygge tilliden, sagde Banka i november.

Heller ikke herhjemme er tilliden til Rusland særlig stor, fortæller Kim Højgaard Ravn, der er direktør i Anti Doping Danmark.

- Det er fint at høre, at Wada har registreret fremskridt. Men karantænen var en konsekvens af nyere tids største dopingskandale og det mest spektakulære brud på reglerne.

- Da Rusland fik muligheden for at rette op på det, gjorde de alt for at snyde igen ved at slette og manipulere de data, de blev bedt om at udlevere. De har gjort en masse, der gør det svært at have tillid, siger Kim Højgaard Ravn.

Han peger på, at sagen om kunstskøjteløberen Kamilla Valieva har skærpet mistilliden. En dopingtest, hun havde afleveret i december 2021, viste sig midt under OL tidligere i år at være positiv.

Den 15-årige russer blev suspenderet af Wada, men Rusada annullerede suspenderingen og har siden trukket granskningen af sagen i langdrag.

- Den sag har ikke sendt et positivt signal om, at Rusland ubetinget vil det rigtige, siger Kim Højgaard Ravn.

Selv om sanktionerne mod Rusland bliver ophævet, bliver det svært at få øje på. Ruslands militære invasion af Ukraine har nemlig betydet, at de fleste idrætsforbund verden over har valgt helt at udelukke russiske atleter.

- En ophævelse af sanktionerne får først en betydning, når udelukkelser på baggrund af krigen ophører, siger Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Præsidenten i Den Internationale Olympiske Komité, Thomas Bach, har åbnet for, at russiske atleter under særlige betingelser bør tages tilbage i varmen.

Den tankegang har DIF gentagne gange modsat sig, og linjen er uændret.

- Men der er delte holdninger om det rundt om i verden.

- Det kommer sandsynligvis til at afhænge af, hvad IOC vil anbefale. De kan ikke bestemme over de internationale specialforbund, men mange kigger i retning af IOC, siger Morten Mølholm.

/ritzau/