Selvfølgelig var de glade for præmiechecken og titlen som vindere af årets Swiss Open.
Men mixeddoublen Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen jublede mindst lige så meget over en sidegevinst ved turneringssejren.
Duoen har nemlig OL i 2012 som sit overordnede mål, og vejen til London er blevet en lille smule lettere nu.
- Sejren her og det gode spil, vi har leveret her i foråret betyder, at vi nok ryger op som nummer 3-4-stykker i verden, og det betyder en hel del for vores seedning i OL-kvalifikationen, der begynder i maj, siger Joachim Fischer til Ritzau.
Finalesejren i Basel over Nathan Robertson og Jenny Wallwork blev sikret efter et rodet første sæt, hvor de to par skiftedes til at være ovenpå.
- Det var bestemt ikke kønt, det var ren slåskamp. Nathan gjorde alt, hvad han kunne for at tage farten ud af kampen, og det skulle vi lige indstille os på, siger Joachim Fischer, der tildeler sin makker en stor del af æren for sejren.
- Jeg var bestemt ikke på toppen. Jeg har været syg en del af tiden hernede, og mit knæ var helt smadret, men Christinna spillede en kanonkamp og holdt os oppe, siger Fischer, der nu kan se frem til en tiltrængt turneringspause.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde