Mixeddouble: Super start gav sejr i Malaysia
Den danske mixeddouble Joachim Fischer og Christinna Pedersen er meget glade efter sejren i finalen ved Malaysia Open i Kuala Lumpur.
Det danske par vandt søndag morgen dansk tid over det topseedede malaysiske par Liu Ying Goh og Peng Soon Chan i to sæt med cifrene 21-13, 21-18.
- Vi kommer sindssygt godt fra start. Det var det, vi havde håbet på og snakket om, men det kan godt være svært at udføre det, men det lykkedes i dag, siger Christinna Pedersen i en pressemeddelelse.
- Vi var oven på fra starten, og det var godt, at vi fik snuppet første sæt.
- Vi har snakket om, at vi skal spille hurtigere, end vi har gjort på det seneste, og vi skal også rykke længere frem, så vi kommer dertil, hvor vi rigtig kan presse vores modstander. De to ting lykkedes i dag. Det er os, der kommer først på de fleste bolde i dag, og det er os, der kontrollerer, siger hun.
Danskerne havde mødt Goh og Chan en gang tidligere og besejret dem. Det skete i december i gruppespillet ved Super Serie-finalestævnet i Kina.
Joachim Fischer og Christinna Pedersen vandt senere finalen i den turnering, og tidligere i januar nåede de frem til semifinalen ved Korea Open.
- Vi har spillet godt den seneste måned. Sejren her rangerer højt, og det har været en fed uge i en fed kulisse. Det er en fantastisk atmosfære, der er her, så jeg er rigtig glad for sejren, siger Christinna Pedersen.
Det danske par vandt sidste år OL-bronze ved legene i London, og næste store turnering er All England, der spilles i begyndelsen af marts i Birmingham.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker