MLS-klubber vælger danske fodboldspillere i draft
Atlanta United vandt MLS i 2018. Foto: Brett Davis/Ritzau Scanpix
Brett Davis/Ritzau Scanpix
Patrick Nielsen skal fremover tørne ud for Atlanta United, mens Simon Wæver skal spille for Toronto FC.
Torsdag aften blev USA's bedste fodboldliga, Major League Soccer (MLS), to danskere rigere, da Patrick Nielsen og Simon Wæver blev valgt i draften, hvor fodboldklubberne i MLS skiftes til at plukke de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.
Klubberne kan også vælge spillere, som har skrevet kontrakt med ligaen, men ikke et specifikt hold.
23-årige Patrick Nielsen blev valgt først som nummer 23 i draften.
Nielsen blev født i Danmark og har blandt andet spillet i Hvidovre i AB. De seneste år er tilbragt i det amerikanske college-system, hvor han har optrådt for University of Cincinnati og senest Michigan State University.
Atlanta United, der er trænet af den tidligere fodboldspiller Frank de Boer, har blot eksisteret siden 2014, men har allerede vundet ligaen. Det skete i 2018 med en finalesejr over Portland Timbers.
Holdet spiller sine hjemmekampe på Mercedes-Benz Stadium - samme stadion, som NFL-holdet Atlanta Falcons bruger som hjemmebane.
Lidt senere blev Simon Wæver valgt af Toronto FC, der nåede finalen i den forgangne sæson. 23-årige Wæver slog som ungdomsspiller sine folder i Lyngby og har i college-tiden spillet i forsvaret hos University of Evansville og Indiana University.
Wæver blev valgt som nummer 51 i draften.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde