MMA-superstjernen Conor McGregor får bokselicens
Conor McGregor kan være på vej mod et indtog i profboksning. Ifølge amerikanske medier har han fået tildelt en bokselicens. Foto: AP/Julio Cortez
AP/Julio Cortez
Conor McGregor har ryddet et stykke af vejen mod en iøjnefaldende entre til bokseringen.
Conor McGregor er et stort navn i Mixed Martial Arts (MMA).
Nu kan han inden længe måske også indtage profboksning.
I hvert fald har MMA-superstjernen fået tildelt en bokselicens i Californien, skriver amerikanske medier.
Irske Conor McGregor er udstyret med et godt punch, og han har tidligere søsat idéen om at udfordre boksesuperstjernen Floyd Mayweather.
39-årige Mayweather er ubesejret i samtlige sine 49 professionelle kampe, men har ikke været i ringen siden september 2015 og har egentlig stoppet karrieren.
I boksning skal den slags pensioner dog tages med forbehold, men en kamp mellem McGregor og Mayweather bliver ikke uden videre til noget.
Blandt andet står Ultimate Fighting Championship (UFC), som McGregor kæmper under, potentielt i vejen.
Det mener den administrerende direktør i Mayweather Promotions, Leonard Ellerbe.
- Det hele er et spil. Det er en kalkuleret indsats for at få flere fans.
- Conor McGregor kan sige, hvad han vil, men han har en chef, og det er (UFC-præsident) Dana White, siger Ellerbe til ESPN, skriver AFP.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub