Mo Farah siger farvel med VM-guld på hjemmebane
Den britiske løber Mo Farah tog fredag aften sin tredje VM-guldmedalje på stribe i 10.000-meter-løb. Foto: /ritzau/AP/Matthias Schrader
/ritzau/AP/Matthias Schrader
Mo Farah tog fredag aften VM-guld på det samme stadion, som han vandt OL-guld på i 2012 i London.
Britiske Mo Farah vandt fredag aften guld ved VM i atletik i 10.000-meter-løb.
Det er løbestjernens sidste VM på distancen, som han har vundet VM-guld på ved de seneste tre verdensmesterskaber, og han var tydeligt rørt efter den store bedrift.
- Det gør mig stolt at være britisk. Det har været en lang rejse, det er utroligt, siger Farah ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det har været hårdt, men jeg er mentalt meget stærk, tænker jeg.
Det var lige ved at gå galt for den 34-årige stjerne på den sidste omgang af løbet, da han flere gange blev trådt i hælene af en af sine konkurrenter.
Men Farah blev på benene og løb sejren i hus.
Den forsvarende olympiske mester på både 5000 og 10.000 meter vandt OL-guld på samme stadion i London, Det Olympiske Stadion, i 2012, som han torsdag aften tog VM-titlen på.
Han har med sejren vundet seks verdensmesterskaber, og det er Farahs tiende OL- eller VM-guld i træk.
Farah vil trække sig tilbage, når han har løbet VM på hjemmebane i London. Han agter dog stadig at løbe maratonløb.
Løberen deltager også i 5000-meter-løb, som løbes i næste uge i London.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet