Mobbet fodboldstjerne: Nu er plageånderne misundelige
Den norske fodboldstjerne John Arne Riise blev udsat for mobning som barn på grund af sit udseende.
Selv om mobningen tog hårdt på den nu 33-årige fodboldspiller, så har den også hjulpet ham til at få succes på fodboldbanen.
- Ungdomsskolen var det værste. Jeg havde rødt hår, fregner på næsen og kunne ikke finde ud af det med pigerne.
- Når de andre var til fest, i biografen eller ude sammen, så trænede jeg. Jeg var meget alene. Og det skulle blive min styrke, siger John Arne Riise i et interview med avisen VG.
- Jeg måtte ryste al mobningen af mig og holde fokus på det, der gav livet mening - at blive så god som mulig på banen, siger Fulham-spilleren.
John Arne Riise, der i 2005 vandt Champions League-titlen med Liverpool, møder af og til sine tidligere plageånder, når han er hjemme i Aalesund. Og han fornemmer, at de er misundelige på ham i dag.
- Jeg er ikke ude på hævn, men jeg må indrømme, at det er meget dejligt. Jeg lever drømmelivet i dag, men mobningen vil altid præge mig.
- Ofte kan jeg se på folk, om de bliver mobbet. De har et specielt kropssprog og gør sig så usynlige som muligt, akkurat som jeg selv gjorde i mange år. Jeg ved nøjagtig, hvordan de har det, siger fodboldstjernen.
John Arne Riise oplyser desuden i interviewet med VG, at han stopper i Fulham, der rykkede ud af Premier League i denne sæson.
Riise er indehaver af den norske landsholdsrekord for flest antal kampe. Kantspilleren har optrådt 110 gange for Norge.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub