Moderne femkamp og taekwondo kan ryge af OL-programmet
De er bekymrede lige nu i de internationale forbund i moderne femkamp og taekwondo.
Begge idrætsgrene risikerer nemlig at ryge af det olympiske program i 2020, fordi Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vil give plads til andre discipliner til den tid.
Allerede i 2016 i Rio kommer golf og rugby på programmet, og dermed er antallet af olympiske sommeridrætsgren oppe på 28.
Men sportsgrene som klatring, squash og karate banker også på, og hvis der skal blive plads til én af dem, må en anden ud, nøjagtigt som det har tilfældet med eksempelvis softball, der sagde farvel ved OL i Beijing i 2008.
Helt konkret sker der det, at IOC's eksekutivkomité i februar måned freder 25 idrætsgrene ud over golf og rugby.
Tilbage bliver en enkelt sportsgren, der skal slås med de nye ansøgere om at blive den 28. og sidste OL-sport.
På et bestyrelsesmøde i St. Petersborg i maj bliver en af de otte ansøgere anbefalet, men den endelige beslutning træffes først på efterårets session i Argentina.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde