Dopingkarantæne eller ej. Lige meget, hvordan udfaldet af Alberto Contadors positive dopingtest falder ud, så overvejer Bjarne Riis' kommende stjernerytter at stoppe karrieren.
Det fortæller spanieren i et interview med den spanske avis El Mundo, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.
- Jeg er så modløs, at jeg overvejer at stoppe, uanset hvordan udfaldet af afgørelsen fra UCI bliver, siger den tredobbelte vinder af Tour de France.
En dopingtest taget på den anden hviledag i dette års Tour de France viste spor af det forbudte stop clenbuterol.
Contador har hele tiden fastholdt sin uskyld. Koncentrationen af clenbuterol var 400 gange mindre, end man normalt kan spore i en test, og den nuværende Astana-rytter har givet skylden for den positive prøve til en bøf, som han mener må have indeholdt stoffet, og som han angiveligt indtog aftenen forinden.
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår der falder en afgørelse i sagen./ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde