Modric forlænger karrieren i Real Madrid
Luka Modric, der her fejrer sin sjette Champions League-triumf, tager en sæson mere i Real Madrid. (Arkivfoto). Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
38-årige Luka Modric har forlænget med Real Madrid frem til sommeren 2025, oplyser klubben.
Den kroatiske fodboldstjerne Luka Modric fortsætter karrieren i Real Madrid.
Således har den 38-årige midtbanespiller skrevet under på en ny kontrakt, der gælder frem til sommeren 2025.
Det oplyser Real Madrid på det sociale medie X.
Modric kom til den spanske storklub i 2012 og har fejret den ene store triumf efter den anden i den spanske hovedstad.
I sidste sæson vandt han både det spanske mesterskab og Champions League med Real Madrid. Dermed er han oppe på seks Champions League-triumfer og fire La Liga-titler med klubben.
Modric, der fra 2008 til 2021 optrådte for Tottenham, havde dog en lidt mere perifer rolle end tidligere set i Real-tiden.
Luka Modric fik i 2018 overrakt Ballon d'Or-prisen ovenpå et år, hvor Kroatien nåede VM-finalen.
Denne sommer var Modric en del af landsholdet ved EM i Tyskland, som endte i stor skuffelse for Kroatien.
Landet havde kurs mod ottendedelsfinalen, men en udligning af Italien i sidste sekund i sidste runde af gruppespillet sendte Kroatien tidligt ud af turneringen.
Modric fik en nøglerolle i kampen, da han misbrugte et straffespark, men kort efter gjorde skaden god igen ved at udnytte en ny chance i feltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker