Modric og co. skuffer mod EM-gruppens bundhold
Luka Modric (th.) og Kroatien måtte nøjes med 1-1 ude mod Aserbajdsjan i EM-kvalifikationen, da Aserbajdsjan hentede sit første point i gruppen. Foto: Aziz Karimov/Reuters
Aziz Karimov/Reuters
Kroatien var storfavoritter ude mod Aserbajdsjan, men Kroatien skuffede i EM-kvalifikationen med uafgjort.
Det lignede på forhånd mest et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive, da Kroatien mandag gæstede Aserbajdsjan i EM-kvalifikationen.
Det hele endte dog ganske anderledes, da Real Madrid-stjernen Luka Modric og resten af det kroatiske landshold måtte nøjes med 1-1.
Kroatien havde FC Københavns Karlo Bartolec med fra start, og han blev udskiftet et kvarter før tid.
Tre minutter forinden udlignede Aserbajdsjan, da Tamkin Khalilzada tog en imponerende dribletur i det kroatiske felt og bragede bolden i mål.
Forinden havde Modric bragt Kroatien foran 1-0 på et straffespark efter 11 minutter, og det lignede da, at VM-finalisterne fra 2018 ville hente tre sikre point.
Med scoringen af Khalilzada var kursen for Aserbajdsjan dog lagt mod det første point i gruppe E efter lutter nederlag indtil da.
Det lykkedes at holde stand og sikre 1-1, og dermed ligger Aserbajdsjan stadig sidst, men kan lune sig med et enkelt point.
Tidligere i EM-kvalifikationen har Aserbajdsjan tabt ude mod Kroatien, hjemme mod Ungarn, hjemme mod Slovakiet og ude mod Wales.
For Kroatien betød resultatet, at kroaterne på førstepladsen har ti point for fem kampe, men Ungarn kan tage førstepladsen med en sejr senere mandag over Slovakiet hjemme.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker