Modstander revser arrangør efter boksedødsfald
Davey Browne Jr. døde tirsdag som følge af knockout. Modstanderen retter nu skarp kritik af kamparrangøren.
Den australske bokser Davey Browne Jr. er afgået ved døden efter tre dage i koma som følge af en voldsom knockout i en titelkamp mod filippineren Carlo Magali i weekenden.
Det var Brownes familie, som tirsdag valgte at få slukket for respiratoren, da meldingerne fra lægerne ikke efterlod mulighed for et værdigt liv til den nu afdøde bokser.
"Bødlen" Carlo Magali er ekstremt trist over nyheden, og han retter nu en skarp kritik mod arrangørerne af boksekampen i Sydney.
- Der var ikke noget lægepersonale. Der var ingen ilt og ingen ambulance. Det tog lang tid, måske en time, før han kom på hospitalet, siger Magali ifølge GMA News Online.
Filippineren er meget påvirket af dødsfaldet til den 28-årige modstander, og han føler med Brownes familie.
- Jeg kondolerer over for hans familie. Det var ikke med vilje. Jeg er ked af det. Jeg gjorde bare mit job, lyder det fra Carlo Magali.
- Jeg troede ikke, det kunne ske. Jeg bad til, at han ville overleve.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker