Glem det polerede spil, og gør det mere simpelt. Playmaker Thomas Mogensen mente efter EM-nederlaget til Island, at Danmark burde have åbnet det islandske forsvar op på en anden måde end med det traditionelle danske angrebsspil.
- Vi var ikke skarpe nok til at skabe overtalssituationer. De havde for stor succes med at lukke os ned. Vi vidste, at de ville være rigtigt offensive i deres forsvar, men alligevel fik vi ikke vores polerede angrebsspil til at fungere. Der skulle vi have været skarpere og have gjort tingene langt mere simpelt, siger Thomas Mogensen.
Det danske angreb har med Thomas Mogensen i en styrende rolle ellers fungeret fint i de foregående sejre over Østrig og Serbien, men mod Island stødte danskerne panden mod en mur.
- Den start, jeg fik ved EM, var måske set over en hel turnering svær at leve op til. Det var jeg også godt klar over, og jeg vidste, at jeg allerede kampen efter kunne komme ned på jorden. Det gjorde jeg også angrebsmæssigt, men i forsvaret bidrog jeg meget på backen og var med til at få forsvaret til at køre. Jeg synes dog, at jeg efter en sløj start kom ind mod Island og fik sat noget af det tryk på dem, som jeg gerne vil. Men det var desværre ikke nok, forklarer Mogensen og tilføjer:
- Jeg ville gerne have bidraget med endnu mere, især fordi vi tabte. Jeg står med en irriterende følelse over, at jeg ikke startede kampen bedre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker