Den 16. og sidste plads i Ulrik Wilbeks VM-trup blev mandag morgen udfyldt med det unge playmakertalent Rasmus Lauge.
Årsagen til, at Ulrik Wilbek nu har valgt at udtage den sidste spiller, er, at Thomas Mogensen blev skadet i søndagens kamp mod Rumænien.
De første meldinger på Mogensens skade går på, at menisken har fået et klem - uden dog at være beskadiget. Det er imidlertid usikkert, om der kan opstå væskeansamlinger i den forbindelse, som vil forhindre Mogensen i at spille i nogle kampe undervejs ved VM.
Rasmus Lauge er slet ikke i Sverige i øjeblikket. Den 19-årige spiller fra Bjerringbro-Silkeborg deltog i træningslejren i Danmark før VM, men var ikke en del af den trup, der tog til det svenske.
Her var det i stedet Jacob Bagersted, der kom med og var udset til at blive 16.-manden. Bagersted kan gardere forsvarsmæssigt og på stregen, men han må altså nu konstatere, at han ikke bliver skrevet ind i turneringen.
I forbindelse med de sidste træningssessioner og -kampe i Danmark imponerede Rasmus Lauge landstræneren stort, og allerede da åbnede Wilbek op for, at han overvejede at gøre den unge bagspiller til en del af VM-truppen.
Han sagde dengang følgende om, hvorfor han var så imponeret:
- Det er den måde, han går ind på. Han var fuldstændig kold i røven, da han kom ind mod Sverige. Det er mentalt imponerende. Jeg ville ikke være bange for at sætte ham ind i nogle af kampene, lød det fra Wilbek.
Lauge kan allerede komme i kamp mandag aften mod Serbien. Kampen bliver spillet klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde