Den tidligere Liverpool-spiller Jan Mølby mener, at midtbanespilleren Christian Poulsen har været det svageste led hos de røde fra Merseyside, og det har modstanderne gennemskuet.
- Modstanderne har været dygtige til at se, at Christian har været Liverpools svaghed, og de har lagt stort pres på ham, fortæller Jan Mølby til Onside.
Fodboldkommentatoren forstår udmærket, hvorfor de engelske fans har været utilfredse med Christian Poulsen. Den danske landsholdsspiller har ikke leveret som tidligere.
Poulsens spillestil gør dog heller ikke noget godt for hans popularitet blandt Liverpools fans, mener Jan Mølby.
- Han har også en lidt negativ spillestil, og det kan de ikke lide på Anfield, siger han.
I kølvandet af de seneste ugers kritik af danskeren har der været flere rygter om hans snarlige skifte til en anden klub. De rygter tror Jan Mølby ikke på.
- Det er meget naturligt, at man skriver den slags om en ny spiller, der ikke har slået til - og klubben kan godt bruge penge. Men jeg tror ikke, det sker, for Christian har en fremtid i Liverpool. Om det bliver blandt de første 11, ved jeg ikke, men jeg tror, han bliver i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker