Og den tidligere landsholdsspiller mener også, at Liverpool har en god chance for at komme fra Old Trafford med et godt resultat.
I en klumme i avisen Liverpool Echo argumenter Mølby for, at Manchester United ikke spiller specielt godt lige nu og har nogle svagheder, som kan udnyttes.
- Det er helt klart muligt at ramme dette United-hold. De har nogle dagdrømmere nede bagved, som ikke ser faren hurtigt nok, og de er også sårbare ved dødbolde, skriver Mølby.
Han regner med, at Luis Suárez skal spille fra start, selv om uruguayaneren så vil komme til at spille over for Patrice Evra.
De to spillere var hovedpersoner i den racismesag, der kostede Suarez otte spilledages karantæne, og derfor vil der være enorm opmærksomhed på sydamerikaneren.
- Den bedste måde, han kan svare igen på, er ved at levere en klassepræstation. Man kan frygte, at man taber hovedet, men han har prøvet at spille på mange fjendtlige udebaner før.
- Han ved, at han vil være et yndet mål fra nu af, og at modstanderne vil prøve at få ham ud af fatning, skriver Jan Mølby.
Danskeren mener også, at Liverpools 2-1-sejr i det seneste møde mellem de to klubber for to uger siden i FA Cuppen giver holdet en lille fordel i lørdagens møde.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker