Møller har genfundet topniveauet og føler sig igen som håndboldspiller

- 7-9-13, siger Lasse Møller og banker tre gange under bordet.

Ikke fordi håndboldlandsholdsspilleren er specielt overtroisk. Men med hans historie kan man jo lige så godt være på den sikre side.

Han taler om de mange skader, der har gjort store indhug i hans seniorkarriere. Og om hvordan hans krop og sind nu endelig ser ud til at være klar til at samarbejde.

- Nu hvor knæ og det hele har det godt, så begynder jeg pludselig at mærke, at jeg er håndboldspiller igen. Når jeg for eksempel slår en finger, er det kun dejligt.

- Tidligere, hvis der var noget i dagligdagen, der gjorde lidt ondt, så kunne det godt plante sig i mit hoved. Det er jeg kommet over nu. Jeg stoler fuldstændig på min krop igen, siger Lasse Møller.

Mange håndboldfans tænkte formentlig: "Åh nej, nu ikke igen", da han sidste år blev sendt hjem fra VM efter kun én kamp. En scanning havde afsløret forstadierne til et træthedsbrud i den ene læg.

Men i modsætning til tidligere skader gjorde den ham ikke ukampdygtig i måneder. Problemet var blevet opdaget i tide, og Lasse Møller har efterhånden spillet kontinuerligt for sin klub, Flensburg-Handewitt, i halvandet år.

Højrearmen er stadig i stand til at hamre bolde rundt om ørerne på en målmand, og han markerer sig igen på topscorerlisten.

- Sidste år begyndte kroppen at følge med, og i denne sæson føler jeg, at det går rigtig godt. Det hele kører bare nemmere, når man ikke skal tænke over kroppen hele tiden.

- Når jeg er kommet tilbage fra en skade, har jeg tænkt meget på, hvordan jeg undgår at blive skadet igen, og så kan det være svært at overgive sig helt til håndbolden.

- Nu er jeg der, hvor jeg kan lægge alle de tanker bag mig og kun fokusere på håndbold. Det giver en frihed i mit spil, siger Lasse Møller.

Det har også hjulpet, at han i Flensburg-Handewitt i denne sæson har fået Nicolej Krickau som træner.

Det var under Krickaus ledelse i GOG, at Møller brændte den hjemlige håndboldliga af og scorede sit drømmeskifte til den slesvigske storklub.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at vores tidligere træner (Maik Machulla, red.) troede på mig. Men sidste år svigtede resultaterne lidt, og så er det svært at få en skadet spiller kørt ind på holdet.

- Før denne sæson kom jeg ind på præcis samme præmisser som alle andre. En ny træner, som kendte mig og vidste, hvilket niveau jeg kunne nå, forklarer Lasse Møller.

At han så langt inde i sæsonen skulle være Flensburgs næstmest scorende spiller lå dog ikke nødvendigvis i kortene.

Med købet af Simon Pytlick sidste sommer fik klubben fingrene i en af verdens mest eftertragtede unge spillere.

Lasse Møller fik en konkurrent til backpladsen, som var kommet på all star-holdet i det VM, han selv havde forladt i utide. Det var svært ikke at frygte at ende som reserve med sporadisk spilletid.

- Det tror jeg altid, man tænker lidt på. Men jeg havde mange snakke med Nicolej Krickau, og der var vores forhistorie sammen nok også en fordel.

- Vi vidste, at hvis vi skulle vinde noget, ville der være brug for alle, og jeg skulle finde mit topniveau. Da Simon så blev skadet midt i sæsonen, så var det op til mig at slå til, siger Lasse Møller.

Krickau vil i perioder gerne have Møller og Pytlick på banen samtidig. Men selv om de to venstrebacker begge er flasket op med GOG's håndboldstil, begge stammer fra Sydfyn og har kendt hinanden i årevis, har det krævet tid at få samarbejdet til at fungere.

- Det er en balance, men vi snakker meget om det til daglig. Vi ved, at det er vigtigt, at vi kan spille sammen. Det kan være en bonus for hele holdet.

- Vi kommer fra samme område og samme kultur. Vi er meget enige om, hvordan håndbold skal spilles. Det handler mest om, hvordan vi får det løst, så vi begge spiller op til vores bedste, siger Lasse Møller.

Præstationerne i Flensburg gav ham i marts comeback på landsholdet, hvor han mod Schweiz spillede sin 14. landskamp.

Et overraskende lavt antal for den snart 28-årige fynbo, der debuterede helt tilbage i 2017 og som teenager blev anset som et af verdens mest lysende talenter.

Skaderne har spoleret meget, men konkurrencen har også været hård.

- Da jeg kom frem som ungt talent, havde holdet allerede klare stjerner og vandt medaljer. Det var aldrig som med Mathias Gidsel, der var lige nøjagtigt det, holdet manglede på den position på det tidspunkt.

- Men i dagligdagen tænker jeg ikke så meget over landsholdet. Det handler om at fungere i klubben og i dagligdagen, og jeg er mest taknemmelig over, at jeg kan spille på et højt niveau igen, siger Lasse Møller.

/ritzau/