Møller udskyder beslutning om præsidentkandidatur i Uefa

Det står klart, at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) skal have ny præsident i 2027, efter at Aleksander Ceferin torsdag meddelte, at den igangværende valgperiode bliver hans sidste på posten.

Hvorvidt DBU-formand Jesper Møller er i spil til at blive slovenerens afløser, er til gengæld et åbent spørgsmål.

Møller, der de seneste fem år har siddet i Uefas magtfulde eksekutivkomité, slår fast, at han slet ikke har gjort sig overvejelser i den retning endnu, men afviser heller ikke på forhånd tanken.

- Det er alt, alt for tidligt at snakke om. Nu er det heller ikke kun min beslutning, det er der en del andre, der også har indflydelse på. Jeg har simpelthen ikke forholdt mig til det.

- Sådan noget kræver flere overvejelser. Jeg skal også snakke med DBU’s bestyrelse, og repræsentantskabet skal involveres. Lad mig sige det på denne måde: Det står ikke øverst på min ønskeseddel, siger Jesper Møller på et pressemøde.

Ceferin offentliggjorde sit kommende exit få timer efter, at han ellers havde fået mulighed for at stille op i endnu en valgperiode uden at overskride Uefas grænse på tre valgperioder og maksimalt 12 år.

Sloveneren satte sig på posten i 2016, efter at en korruptionssag havde tvunget den hidtidige præsident, Michel Platini, til at gå af i utide.

I 2017 sagde Ceferin selv, at han var indstillet på, at de første tre år talte som en valgperiode, men det var ikke indskrevet i Uefas vedtægter og ville i givet fald være en lov, der blev udstedt med tilbagevirkende kraft.

Derfor valgte et overvældende flertal blandt Uefas medlemslande torsdag at stemme for et forslag om, at Ceferins første valgperiode formelt begyndte i 2019. Det ville give ham mulighed for at sidde til 2031 og dermed i alt 15 år.

Det bliver ikke aktuelt efter torsdagens udmelding, men Jesper Møller glæder sig over, at der efter hans opfattelse nu er kommet klarere linjer i Uefas vedtægter.

- Det baserer sig på et klart juridisk princip om aldrig at lave lovændringer med tilbagevirkende kraft, siger han.

Med mindre, der opstår en ny, ekstraordinær situation i fremtiden, kan Uefas præsidenter også fremover maksimalt sidde 12 år.

- Der kan være en situation, hvor en præsident dør eller må gå af på grund af sygdom, og så forholder reglerne sig til det. Men ellers er det maksimalt 12 år. Det er fremragende.

- Jeg er sikker på, at en del lande gerne ville af med den bestemmelse, siger Jesper Møller.

/ritzau/