Det var med landstræner Jan Pytlicks ord som nat og dag, da Danmark sluttede GF World Cup af med at tabe knebent til Tyskland i kampen om tredjepladsen. En ringe første halvleg blev afløst af de måske bedste 30 minutter i turneringen. Playmaker Lærke Møller så gerne, at de danske præstationer blev mere konstante.
- Når vi spiller godt, så spiller vi rigtigt godt, men når vi spiller dårligt, så er det til gengæld også rigtigt dårligt. Så vi skal helt sikkert arbejde med stabiliteten. Men det går bedre fra kamp til kamp, synes jeg, siger Lærke Møller, der igen under World Cup markerede sig som landsholdets playmaker nummer et.
Hendes egen forklaring på, at Danmark kunne gå fra 11-17 til 28-25 mod tyskerne i bronzekampen var, at træfsikkerheden var bedre end i de foregående kampe i Århus.
- Tyskerne blev nødt til at gå mere frem mod os, fordi vi ramte så godt udefra, og det gav mere plads til stregen og i mand-mod-mand-situationerne, sagde Lærke Møller, der blev kåret som turneringens bedste playmaker og som den eneste dansker var repræsenteret på All Star-holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker