Møllgaard efter EM-gyser: Vi var for langt nede i gear
Forsvarsspilleren Henrik Møllgaard mener, at Montenegro udviste mest vilje i første halvleg i EM-kampen.
Det blev noget mere spændende end forventet, da Danmarks håndboldlandshold mandag aften vandt for anden gang af to mulige ved EM i Polen.
Danmark balancerede dog længe på randen af en fiasko mod Montenegro, inden det lykkedes for de danske favoritter at hive en sejr på 30-28 hjem i Gdansk.
Resultatet sikrede danskerne en plads i mellemrunden.
- Først og fremmest er Montenegro ikke et dårligt hold. Men i første halvleg var vi for langt nede i gear, og vi blev reelt overmatchet på vilje.
- Når vi ikke er der 100 procent, bliver vi hurtigt ordinære, siger forsvarsspilleren Henrik Møllgaard til TV2.
Montenegro førte 16-14 ved pausen og var med helt frem til kampens afslutning.
Bagspilleren Mads Mensah Larsen var dog nogenlunde sikker på, at det nok skulle gå Danmarks vej.
- Jeg havde det ikke decideret dårligt, men jeg havde en mere sikker følelse i kampen mod Rusland (31-25-sejren lørdag, red.).
- Jeg følte, at vi stadig havde mange procenter, vi kunne lægge på, siger han til TV2.
Danmark har fire point for to kampe i gruppe D, som danskerne fører.
Onsdag venter Ungarn i den sidste kamp inden mellemrunden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde