Møllgaard fører an i sikker Skjern-sejr
Skjerns håndboldherrer vandt 36-27 ude over østrigske Bregenz i den første kamp i EHF Cuppens anden runde.
Skjern leverede en solid præstation, da holdet lørdag aften vandt 36-27 ude over østrigske Bregenz i den første kamp i anden runde i EHF Cuppen.
Den danske landsholdsspiller Henrik Møllgaard var flyvende og bankede syv mål ind for Skjern. Også Møllgaards holdkammerat René Rasmussen scorede syv gange for Skjern.
Skjern var allerede foran med 17-14 ved pausen, og i anden halvleg var der aldrig tvivl om resultatet. Jyderne bragte sig hurtigt foran med 29-18 og piftede al spænding i kampen.
Højrebacken Kasper Søndergaard viste med seks mål, at Skjern-profilen også er i god form i øjeblikket.
Skjern var i øvrigt uden en skadet Nikolaj Markussen, mens også Jesper Dahl sad ude med en skade for udeholdet.
Der er returkamp i Skjern på søndag i næste uge, men den samlede sejr burde ikke kunne komme i fare for det danske håndboldhold.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker