Møllgaard forventer fysisk kamp mod tunge tunesere
Nu kunne Danmark ikke selv vælge, hvem holdet skal møde i ottendedelsfinalen ved VM i håndbold.
Men hvis Henrik Møllgaard havde haft muligheden, havde han nok peget på Tunesien frem for Brasilien.
Og det endda på trods af, at Danmark havde det ret vanskeligt mod tuneserne i VM-forberedelsesturneringen Totalkredit Cup, hvor det kun blev til en smal 30-29-sejr.
- Vi havde nok forventet, at de var dårligere. De har fået for lidt kredit af os og pressen, men vi kan jo se, at de har leveret rigtig fin håndbold her ved VM, og der bliver gået til den, siger han.
Skjern-spilleren har noteret sig, at tuneserne ikke er specielt ranglede, og at de derfor er svære at flytte med. Det kommer til at præge søndagens knald-eller-fald-kamp.
- Det bliver en fysisk kamp mod nogle tunge spillere, der kan skyde udefra. Men det ligger måske bedre til os at skulle ud at ramme nogle store karle end det mand-mod-mand-spil, som vi havde problemer med mod Chile, siger Møllgaard.
Han har ikke problemer med at tage favoritværdigheden på sig.
- Uanset, hvem vi skulle møde, ville vi være favoritter, og vi skal videre, siger han.
Danmarks møde med Tunesien er programsat til søndag aften. Kampen skal spilles i Zaragoza.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker