Møllgaard i store smerter efter ordentlige knubs
Landsholdslæge fortæller, at Henrik Møllgaard formentlig fik et vrid i hofte og ryg i kampen mod Rusland.
Danmark åbnede lørdag EM i Polen med en sejr over Rusland på 31-25. Men sejren var ikke uden lidt malurt i bægeret.
I anden halvleg måtte forsvarsspilleren Henrik Møllgaard udgå med en skade, og han forlod hallen med landsholdslægen Steen Bo Kalms.
- Vi kiggede på ham inde i hallen og gik så ud, da Henrik havde store smerter. Så behandlede vi ham, og det blev lidt bedre, siger Steen Bo Kalms.
Han fortæller, at der formentlig er tale om et vrid i hofte og nederste del af ryggen.
- Han har fået nogle ordentlige knubs. Jeg tror både, han får et slag og et vrid i samme bevægelse. Det er store mænd, der tumler rundt derinde, siger lægen.
Han siger, det er for tidligt at sige, hvor alvorligt det står til med Paris Handball-spilleren.
- Nu lader vi ham lige dampe af, og så undersøger vi ham grundigt, når vi kommer hjem. Måske bliver det også nødvendigt at undersøge ham i morgen (søndag), siger Steen Bo Kalms.
Henrik Møllgaard var fra start en del af det centrale forsvar, som har været det store samtaleemne op til slutrunden, efter forsvarsgeneralen René Toft Hansen måtte melde afbud med en skade.
Nu kom Møllgaard til at danne duo med Henrik Toft Hansen, indtil en skade altså tvang Møllgaard ud.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde