Møllgaard: Vi blev blæst ud af spanierne
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Ligesom alle de andre danske spillere har Henrik Møllgaard svært ved at forstå, hvordan det kunne gå så galt for Danmark, som tilfældet blev i VM-finalen i håndbold mod Spanien.
Den danske bagspiller havde ellers en god fornemmelse inden 19-35-nederlaget.
- Jeg var overbevist om, at den måde, som vi ville forsøge at spille kampen på, var nok til at slå et spansk hold, som havde kæmpe respekt for os.
- Men vi blev blæst ud, som jeg aldrig kan huske, at nogen er blevet blæst ud i en finale før, siger Møllgaard.
Han hæfter sig ved, at Danmark et stykke ind i første halvleg stadig var fint med, inden Spanien pludselig begyndte at trække fra.
- Der var ingen panik, og derfor er det svært ved at forklare, hvordan vi kunne være bagud med otte ved pausen.
- Sterbik (Spaniens målmand, red.) stod fint, og vi lavede en del fejl, men jeg forstår ikke, hvordan vi kunne ramme så lavt et niveau i en finale, siger Skjern-spilleren.
Han glemmer ikke kampen lige med det samme, og den overskygger til dels de mange andre fine kampe, som han og holdet har leveret i Spanien.
- Havde vi bare spillet en dårlig kamp mod Rusland i stedet, så kunne vi leve med det. Men nu har vi spillet otte fine kampe og lignet turneringens bedste hold indtil i dag, og så blev vi ødelagt på denne måde.
- Det gør ondt, og det kommer til at fylde rigtig meget, når vi kigger tilbage, siger Møllgaard, der deltog i sin første større slutrunde med landsholdet og i hvert fald ikke har spillet sig af holdet med indsatsen i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde