Momota sender sidste danske herresingle ud i Frankrig
Rasmus Gemke røg ud af French Open i anden runde. Dermed er alle danske herresingler ude. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke fik en god start, men kunne ikke følge med Kento Momota i French Open.
Badmintonspilleren Rasmus Gemke så torsdag ud til at have en god chance mod Kento Momota.
Danskeren var stort foran i første sæt, men tabte sættet og siden kampen 19-21, 18-21 til den japanske verdensetter i French Open.
Anden runde blev derfor endestationen for Gemke i Super 750-turneringen.
Alligevel blev han den dansker, der nåede længst i herresingle.
Tirsdag sagde tredjeseedede Anders Antonsen farvel med et nederlag i første runde, og onsdag fulgte Viktor Axelsen trop, da han måtte trække sig efter bare ét spillet point.
Presset for at levere i herresingle lå derfor på Gemke, som også kom mere end fornuftigt fra start.
Selv om Momota havde vundet deres tre tidligere indbyrdes opgør, var danskeren i teten og bragte sig på 9-3 efter få minutter.
Men Momota holdt hovedet koldt og viste klassen.
Selv om han måtte bukke sig i udmattelse, vandt japaneren første sæt, og medvinden tog han med ind til andet sæt.
Her bragte Momota sig på 7-3 og 9-4, og hullet blev for stort til, at Gemke kunne lukke det igen, selv om han prøvede ihærdigt mod slutningen.
Badmintonstjernen fra Japan var træt, men erfaringen og kløgten var nok til at sende ham videre på sjette matchbold.
Mest positive danske badmintonnyhed torsdag var indtil da, at mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje avancerede til kvartfinalen efter en sejr i tre sæt over englænderne Lauren Smith og Marcus Ellis.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker