Monaco lider videre med nederlag efter Henry-fyring
Thierry Henry fik tre besværlige måneder som cheftræner i franske Monaco. Lørdag tabte klubben igen i den bedste franske række. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Eric Gaillard/Reuters
Pressede Monaco tabte igen, da Dijon hjemme vandt 2-0 dagen efter, at Monaco fyrede træner Thierry Henry.
Det virker som om, at alt sejler i franske Monaco i denne sæson.
Lørdag aften tabte klubben igen i Ligue 1, da det ude mod Dijon blev til et 0-2-nederlag for klubben, der var i semifinalen i Champions League i 2017.
Nederlaget betyder, at Monaco fortsat ligger næstsidst i den bedste franske række.
Klubben har tabt hele 13 gange i denne sæson og blot hentet fire sejre, og det har senest medført yderligere tumult i klubben.
Fredag blev den franske fodboldlegende Thierry Henry således fyret efter blot tre måneder som cheftræner i klubben.
Fyringen kom, efter at Henry i første omgang var blevet suspenderet i klubben.
Henry er blevet efterfulgt af sin forgænger, Leonardo Jardim, der i oktober blev fyret inden Henrys tiltræden.
Intet har dog indtil nu kunnet rette op på situationen, og lørdag måtte Monaco tilmed spille med ti mand i den sidste halve time, da den brasilianske forsvarsspiller Naldo fik rødt kort.
Andreas Cornelius og Lukas Lerager spillede hele opgøret for Bordeaux, som tabte 0-1 til Strasbourg på udebane.
Bordeaux ligger nummer 12 i ligaen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub