Monaco står bag Thierry Henry trods sløj start
Thierry Henry har ikke fået nogen god start som træner for Monaco. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Monaco har endnu ikke vundet under Thierry Henrys ledelse. Søndag tabte bundklubben stort til PSG.
Efter seks kampe som træner for fodboldklubben Monaco har den tidligere storspiller Thierry Henry fortsat sin første sejr til gode.
Søndag aften led mesterholdet fra 2017 et hjemmenederlag på 0-4 til Paris Saint-Germain. Fem dage forinden tabte holdet med de samme cifre til Club Brugge i Champions League.
Men trods den sløje start på trænerkarrieren har Henry fuld opbakning fra klubbens ledelse.
- Thierry Henry er udset til at være her i lang tid. Han er her ikke for at slukke ildebrande, siger klubbens vicepræsident, Vadim Vasilyev, ifølge Reuters til Canal Plus.
Henry blev hentet til klubben i oktober som afløser for Leonardo Jardim, men det har ikke umiddelbart forandret resultaterne til det bedre. Med kun syv point efter 13 kampe er Monaco næstsidst i den franske liga.
I Champions League er der ingen opmuntring at hente. Selv om der stadig mangler to kampe i gruppespillet, er Monaco uden chance for at komme videre til ottendedelsfinalerne.
En af forklaringerne er mange skader i denne sæson, mener Vasilyev.
- Så mange skader har vi aldrig haft før. Vi mangler selvtillid, og vi mangler held, konstaterer vicepræsidenten.
Monacos næste ligakamp er 24. november på udebane mod Caen i den franske liga.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned