Monaco suspenderer cheftræner Thierry Henry
Thierry Henry har stået i spidsen for AS Monaco siden 18. oktober. (Arkivfoto) Foto: Emmanuel Foudrot/Reuters
Emmanuel Foudrot/Reuters
Den monegaskiske klub har suspenderet Thierry Henry. Assistenttræner Franck Passi træner holdet fredag.
Cheftræner Thierry Henry er af sin arbejdsgiver, fodboldklubben AS Monaco, blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning.
Det skriver fodboldklubben i en kortfattet meddelelse på sin hjemmeside torsdag aften.
Klubben afventer en endegyldig beslutning om franskmandens fremtid som cheftræner, lyder det.
Det bliver ikke uddybet, hvad der præcis ligger bag suspenderingen af Henry.
Assistenttræner Franck Passi leder holdets træning fredag, oplyses det.
Den tidligere stjerneangriber Thierry Henry blev 18. oktober ansat som cheftræner i Monaco.
Det er dog langt fra gået, som Henry havde håbet på. Siden ansættelsen er det kun blevet til 5 sejre i 20 kampe i alle turneringer, og den monegaskiske klub ligger næstsidst i den bedste franske liga, Ligue 1.
Så sent som tirsdag røg Monaco ud af den franske pokalturnering Coupe de France efter et 1-3-nederlag til Metz i 16.-delsfinalerne.
Jobbet som cheftræner i Monaco er Henrys første af slagsen, siden han stoppede som aktiv spiller i 2014.
Den nu 41 år gamle franskmand var i sine velmagtsdage en af verdens bedste angribere.
Han er især kendt for sin tid i Premier League-klubben Arsenal, for hvem han scorede 228 mål i 375 kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker