Monaco-træner: Falcao har gode VM-chancer
Colombias muligheder ved årets VM i fodbold står og falder ikke mindst med Radamel Falcao.
Målmaskinen fra AS Monaco blev for lidt over to uger siden alvorligt knæskadet i en klubkamp, og det blev regnet for ret sikkert, at han ikke ville komme med til VM.
Siden har Radamel Falcao klynget sig til et spinkelt håb om at blive klar til slutrunden i Brasilien, men ifølge Monaco-træner Claudio Ranieri er chancen større end som så.
- Hans genoptræning går rigtig godt, siger den italienske træner ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Hans knæ har virkelig fået det bedre, så han er meget glad, for han tænker naturligvis på VM.
- Jeg tror, at han vil være klar til at spille ved VM, hvis genoptræningen fortsætter på denne måde, siger Claudio Ranieri.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker