Montenegro-chef beder om håndbold-mirakel
Der skal intet mindre end et vaskeægte mirakel til, hvis Montenegro skal slå Norge i EM-finalen i Beograd søndag.
Montenegro skal nemlig spille perfekt, hvis holdet skal gøre sig håb om at trække sig sejrsrigt ud af opgøret mod Norge, siger Montenegros træner, Dragan Adzic, til nyhedsbureauet NTB.
- For at slå Norge skal der et mirakel til. De har vundet næsten alt. Vi må spille perfekt i alle faser, først da kan vi vinde.
- Kun det perfekte er godt nok, siger Adzic.
Norge har vundet EM de seneste fire gange, og holdet har gjort det godt ved slutrunden i Serbien.
Montenegro kom i søndagens finale ved at slå Serbien 27-26 i et dramatisk opgør lørdag. I sidste ende kostede for mange tekniske fejl dog hjemmeholdet sejren.
Efter de olympiske lege i London indstillede tre af Montenegros største stjerner karrieren. Mange mente, at landsholdet ville få det svært, efter at Bojana Popovic stoppede.
Da de to hold mødte hinanden i OL-finalen, vandt Norge 26-23, og nu får Montenegro altså muligheden for oprejsning, når de to hold mødes søndag klokken 17.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde