Spanien viste sig at være nøjagtigt lige så ubehagelig en modstander for Montenegro, som holdet var for Danmark i lørdags. Men det lykkedes også for montenegrinerne at få to point ud af mødet med spanierne, som blev besejret med 22-20.
Dagens tidlige opgør mellem de to nationer åbnede EM-mellemrunden i Herning, og det blev en rodet, men meget jævnbyrdig forestilling.
Anført af Bojana Popovic måtte montenegrinerne kæmpe hårdt for at slippe igennem det spanske forsvar. Ved pausen var stillingen uafgjort 12-12, og 10 minutter før tid stod der 17-17.
Så blev spanierne dog ramt af to udvisninger kort efter hinanden, og det udnyttede Montenegro prompte til at lukke kampen med tre scoringer i træk.
Bojana Popovic tog meget ansvar i Montenegros angreb og lavede mål på alle sine fem første forsøg. Siden faldt træfsikkerheden og energien dog en del hos den tidligere Viborg-spiller, som kun fik lavet et enkelt mål mere i kampen
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker