Montenegro overrasker med sejr over Kroatien ved EM
Montenegros håndboldherrer jublede i sejren over Kroatien. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Bernadett Szabo/Reuters
De forsvarende EM-sølvvindere fra Kroatien er under pres efter et nederlag torsdag til Montenegro.
Kroatiens håndboldlandshold er efterhånden en smule presset ved EM.
De forsvarende sølvvindere fra 2020 havde ikke nogen point med sig til mellemrunden, og efter torsdagens møde med Montenegro står der stadig et stort, rundt nul på kontoen.
Her blev det nemlig til et lidt overraskende nederlag. Montenegro vandt 32-26 efter især at have spillet godt i første halvleg.
Efter de første 30 minutter kunne Montenegro således gå i omklædningsrummet foran 15-9, og Kroatien var aldrig tæt på at lave et comeback. Minus fire var det tætteste, Kroatien kom på Montenegro.
Kroatien er i mellemrunden i samme gruppe som Danmark, og det er netop Mikkel Hansen og co., der venter for kroaterne i deres næste kamp lørdag.
Inden da skal Danmark i aktion torsdag aften i sin første kamp i mellemrunden, hvor Island er modstanderen. Det danske mandskab tog de maksimale to point med sig over i mellemrunden.
Mens Kroatien altså skuffede torsdag, så levede Frankrig op til sin favoritværdighed, da Holland blev slået med 34-24 i samme mellemrundegruppe, som Kroatien og Danmark er med i.
Det giver franskmændene fire point. Danmark kan komme op på samme total med en sejr torsdag.
Torsdag eftermiddag kom Sverige i den anden gruppe i mellemrunden godt fra land med en sejr på 29-23 over Rusland.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker