Montenegro skal spille for tomme tribuner efter racisme
Raheem Sterling henvender sig til tilskuerne, efter at han blev udsat for abelyde under EM-kvalifikationskampen i Montenegro i marts. Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters
Stevo Vasiljevic/Reuters
Abelyde fra tribunerne koster Montenegro en bøde og en kamp uden tilskuere, da appelsag blev afvist.
Montenegros fodboldlandshold skal spille en EM-kvalifikationskamp for tomme tribuner, når holdet får besøg af Kosovo 7. juni.
Det slog Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fast torsdag, da Montenegros appel i racismesag blev afvist.
I forbindelse med en hjemmekamp mod England i marts blev de engelske spillere Raheem Sterling, Danny Rose og Callum Hudson-Odoi udsat for abelyde fra tribunerne.
I slutningen af april kom straffen i form af en hjemmekamp uden tilskuere samt en bøde på cirka 150.000 kroner. Den straf var for hård, mente montenegrinerne, der dog ikke havde held med sin appel.
- Appellen indsendt af Montenegros Fodboldforbund er blevet afvist, og derfor står kendelsen fra Uefas kontrol-, etik- og disciplinærinstans fast, lyder det fra Uefa.
Danny Rose har tidligere udtalt, at straffen i hans øjne var alt for mild.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker