Montreal Canadiens forlænger spænding i Stanley Cup-finale
Tampa Bay Lightning kunne afgøre finalen mandag, men mål i overtid holder håbet oppe for Montreal Canadiens.
Montreal Canadiens forlænger spændingen i dette års Stanley Cup-finale i NHL med holdets første sejr over Tampa Bay Lightning tidligt tirsdag morgen dansk tid.
Tampa Bay Lightning har vundet de tre første kampe i NHL's finaleserie, hvor der spilles bedst af syv kampe, og er altså blot én sejr fra at vinde Stanley Cup.
Men natten til tirsdag dansk tid satte Montreal Canadiens alt ind for ikke at ende finaleserien med nul vundne kampe, og efter overtid sluttede kampen således 3-2 til holdet fra Canada.
Josh Andersson fra Montreal Canadiens stod både for kampens første og sidste mål, der blev afgørende for holdet.
Det første mål blev sat ind 15 minutter inde i første periode, mens det forsvarende mesterhold udlignede til 1-1 i slutningen af anden periode.
I tredje periode scorede begge hold med fem minutters mellemrum. Først blev pucken sat ind af Montreal Canadiens, inden Tampa Bay Lightning igen udlignede, og kampen gik derfor i overtid.
Her forseglede Josh Andersson så sejren med sin anden scoring.
Montreal Canadiens' målmand får desuden en stor del af æren for holdets sejr, da det lykkedes ham at lave 32 redninger.
Mens et comeback ikke kan udelukkes, så taler historikken ikke til fordel for holdet fra Montreal.
Det er i NHL's historie kun lykkedes fire hold at vinde en slutspilsserie efter at have været bagud med 0-3 i kampe. Og Toronto Maple Leafs er ene om at gøre det i en Stanley Cup-finale tilbage i 1942.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned