Dopingsagen mod cykelrytteren Alex Rasmussen betyder, at samarbejdet på vinterbanerne med Michael Mørkøv hænger i en tynd tråd i denne og næste sæson.
Men måske er der et nyt dansk par nummer 7 på vej. Michael Mørkøv vil meget gerne prøve at køre sammen med sin lillebror Jesper i det københavnske seksdagesløb.
- Det vil være en stor drøm for mig at køre sammen med min lillebror, og en endnu større drøm, hvis det kunne ske som par nummer 7.
- Jeg tror ikke, Jesper er klar til at køre med det prestigefyldte nummer i år, men det skal nok komme en dag, siger han til sporten.tv2.dk.
23-årige Jesper Mørkøv er da heller ikke ubekendt med seksdagesløb. Han er lige blevet nummer fire i Grenoble med Marc Hester, men han er også klar over, at han skal blive endnu bedre for at køre som publikumsyndling.
- Jeg ved godt, at det er mig, der skal bevise, at jeg er god nok, for hvis man kører med nummer syv på ryggen, skal man kunne køre efter sejren, siger han.
Næste gang, der køres seksdagesløb i Ballerup, bliver i februar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde