Mørkøv føler sig sikker på topplacering

Alligevel føler Michael Mørkøv sig sikker på, at han og makkeren Alex Rasmussen kommer til at slutte i top, når seksdagesløbet slutter sent tirsdag aften.

- Jeg kan endnu ikke mærke, at jeg ikke har kørt så mange løb på banen, som jeg plejer, og jeg føler mig frisk og hurtig. Derfor er jeg også sikker på, at vi slutter i toppen efter finaleaftenen, siger Michael Mørkøv til Team Saxo Banks hjemmeside.

Michael Mørkøv og Alex Rasmussen har vundet det københavnske seksdagesløb de seneste tre år.

Mørkøv forventer, at belgieren Iljo Keisse og hans danske makker, Marc Hester, bliver de værste konkurrenter.

- Keisse og Hester er vores største konkurrenter til den endelige sejr, og de er ivrige efter at slå os, men min fornemmelse siger mig, at vi er de stærkeste på banen, siger han.

- Meget positivt er det også, at de andre kører deres egen chance i stedet for at alliere sig og køre defensivt. Det åbner løbet, og vi skal være mere årvågne.

- I aften (lørdag) bliver vi nødt til at angribe, da vi er en omgang bagud. Godt nok er Keisse og Hester vores største rivaler, men tyskerne skal man ikke slippe af syne, siger Michael Mørkøv med henvisning til duoen Robert Bartko/Leif Lampater.

Tyskerne er en omgang foran de værste rivaler, herunder par nummer syv.

Løbet i Ballerup Super Arena fortsætter lørdag aften.

/ritzau/

Par nummer syv indtager foreløbig en tredjeplads i det københavnske seksdagesløb efter eftermiddagsjagten lørdag.

Offentliggjort Sidst opdateret