Mørkøv i skænderi efter Tour-triumf: Det er respektløst
Trods skænderiet med franske tv-folk havde Michael Mørkøv al mulig grund til tilfredshed med 4. etape. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Michael Mørkøv fik et kamera i hovedet i målområdet efter at have ført Elia Viviani til etapesejr.
Cykelrytteren Michael Mørkøv havnede i tumult umiddelbart efter at have jublet over Quick-Steps perfekt udførte spurt, som gav Elia Viviani sejren på 4. etape af Tour de France.
Den danske leadoutman blev fanget i et menneskehav på den anden side af målstregen, og så kom temperamentet i kog.
- Jeg var ved at blive mast af, jeg ved ikke hvor mange kamerafolk. Det er vanvittigt respektløst over for ryttere, der lige har kørt 215 kilometer.
- Det var fransk tv, og jeg fik to gange et kæmpestort kamera lige i hovedet. Jeg ved ikke, hvad sådan en kameramand tænker på, siger Michael Mørkøv.
Den 34-årige dansker er dog i højt humør efter at have kreeret et eksemplarisk sprintertog for Viviani, som sørgede for Quick-Step-sejr for anden dag i træk.
- Jeg kørte Elia stille og roligt frem, og vi fandt Maximiliano Richeze. Og så var det bare fantastisk at blive kørt frem af den gule førertrøje (Julian Alaphilippe, red.) på den sidste kilometer.
- Da jeg tog den korte bane rundt i svinget, var jeg ikke i tvivl om, at Elia ville køre den hjem, siger Mørkøv.
Dermed fik danskeren igen vist sine kvaliteter på den allerstørste scene, og med Vivianis etapesejr er Mørkøvs Tour allerede godkendt.
- Man vil altid gerne hurtigt kunne sætte det kryds i bogen.
- Målet er selvfølgelig at levere hele vejen til Paris, men hvis man inden starten havde sagt, at vi ville få en sejr med så perfekt en sprint, ville jeg have sagt ja tak, siger Mørkøv.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde