Godt nyt for de danske medaljemuligheder ved VM i banecykling næste år, som finder sted i Ballerup.
Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, verdensmestrene i parløb, stiller til start ved mesterskaberne i slutningen af marts for at forsvare VM-guldet.
Bjarne Riis' cykelhold, Team Saxo Bank, som er arbejdsgiver for begge ryttere, har givet Mørkøv og Rasmussen fri fra landevejsprogrammet, så duoen kan koncentrere sig om et titelforsvar.
- Vi er utroligt glade for at få fri fra landevejen til denne store begivenhed, så vi har en chance for at forsvare vores verdensmesterskab på hjemmebane. Det betyder meget for os begge at kunne repræsentere Danmark i en Ballerup Super Arena, der syder af support, siger Mørkøv til Team Saxo Banks hjemmeside.
I slutningen af sidste måned viste det danske par, at formen i øjeblikket er forrygende, da det blev til sejr i seksdagesløbet i belgiske Gent.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker