Par nummer syv kan endnu. Cykelrytterne Michael Mørkøv og Alex Rasmussen sejrede sent tirsdag aften i det italienske seksdagesløb i Fironzuola.
Det skete efter en meget tæt og dramatisk afslutning på den 400 meter lange udendørs cementbane, hvor danskerne var stærkest.
- Det var en forholdsvis kort afsluttende jagt over 60 omgange, hvor Guarnieri/Stam pludselig angreb med flere på hjul. Derfor endte finalen i et tæt forfølgelsesløb, hvor vi fik god hjælp af de andre danske par til at neutralisere angrebet, forklarer Michael Mørkøv på Team Saxo Banks hjemmeside.
Seksdagesløbet i Italien var et led i opvarmningen til sommerens cykelløb Danmark Rundt, hvor Michael Mørkøv satser på at køre en god enkeltstart.
- Selvfølgelig er det fedt at vinde, men løbet tjener også som forberedelsesløb til Danmark Rundt, hvor både Alex og jeg skal køre. Min rolle bliver primært at være holdmotor, men jeg har en ambition om at køre en god enkeltstart undervejs, som forhåbentlig kan hjælpe mig til en VM-udtagelse senere på året, siger Michael Mørkøv.
Sejren i Italien var parrets syvende seksdagessejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker