Mørkøv snupper bjergtrøje efter tog-fadæse
Cykelrytteren Michael Mørkøv har vundet både den første, tredje og fjerde bjergspurt på 1. etape af årets Tour de France, og dermed fører Saxo Bank-rytteren bjergkonkurrencen og kan ikke længere indhentes på dagens etape.
Danskeren, som har tre point i konkurrencen, spurtede frem og tog pointene på toppen af det første bjerg foran franskmanden Nicolas Edet.
I den tredje og fjerede spurt besejrede han Pablo Urtasun Perez, som har et enkelt point.
Mørkøv kører aktuelt i Tourens virtuelle førertrøje. Tidligere på etapen blev han dog meget overraskende stoppet af et tog.
Saxo Bank-rytteren og hans fem kolleger i morgenudbruddet på løbets 1. etape måtte vente ved en jernbaneoverskæring og mistede således 1,20 minutter af deres forspring til feltet.
Det er slet ikke lige til at komme i udbrud i et løb som Tour de France, og derfor kunne det virke lidt debutant-agtigt, da Michael Mørkøv luftede planen om at køre i udbrud på 1. etape og jagte bjergtrøjen.
Men den danske Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytter holdt sit ord.
Michael Mørkøv kørte væk sammen med fem andre ryttere straks fra starten af etapen og oparbejdede hurtigt to minutters forspring.
Dermed kan danskeren trække i den såkaldte virtuelle førertrøje i løbet, men han får den næppe, når etapen er slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned